BreakOutBox
Idéer til indskolings- og mellemtrinsopgaver i matematikundervisningen
Hvad er en BreakOutBox?
Det minder en del om Escaperoom, som mange efterhånden kender. Men i modsætning til at skulle komme ud af et lokale, skal eleverne i denne variant få brudt en kasse op, som er låst med flere hængelåse.
Koderne til hængelåsene skal eleverne finde ved at finde ledetråde i klassen, og ud fra disse gennemskue sammenhænge og løse logiske opgaver.
Herunder finder du eksempler på BreakOuts, som jeg har lavet med mine klasser.
Der er ikke så mange at vælge mellem lige nu, men der skal nok komme flere til.
Det kan være ret tidskrævende at fremstille alle materialerne selv, så derfor har jeg delt mine... Måske kan du og andre få glæde af dem.
Du finder mine materialer i sæt - grupperet efter, hvordan jeg har brugt dem. Du kan naturligvis selv plukke og sætte dine egne historier sammen, så det passer til dine elever.
God fornøjelse!
Her kan du finde eksempler fra BOB i min matematikundervisning
Jagten på
julehumøret
Her finder du opgaverne, som min 4. klasse blev "udsat for" da de skulle få den ene af vores skoleledere i rigtig julehumør.
Opskriften,
der forsvandt
Her finder du opgaverne, som mine elever løste i begyndelsen af 5. klasse.
Opgaverne refererer til de faglige stofområder, som vi har haft meget fokus på i 4. klasse (- samt brøker, da det er vores næste emne).
Bryd op til
Hennings nøgler
Her finder du opgaverne, som 2. klasse skulle bryde boksen op, da vores skoleleders nøgler lå deri.
Halloween slikket er låst inde
Her finder du nogle hovedbrud målrettet 2. årgang til Halloween.
Temaet for alle hovedbrud tager alle udgangspunkt i halloween-temaet.
Hjælp - Hints
Jeg giver eleverne mulighed for at få hjælp, hvis der er opgaver, som de virkelig bøvler med.
Det kan også være mig, der tager et kort og giver dem hjælp, hvis jeg observerer, at noget går i en forkert retning, eller hvis jeg kan se, at tiden er ved at løbe fra klassen.
Hvorvidt du vil bruge tidsbegrænsning på (ex. 45 min) er naturligvis helt op til dig. Jeg har endnu ikke brugt det - men det kan jo være, at det kommer.
Du kan hente fil med Hint/Hjælp-kort her.