Efter skolestart i 5. klasse har eleverne fået et nyt fag på skemaet; Madkundskab.
De er vilde med det - men nu er der problemer.
Opskriften, som deres lærer skal bruge for at kunne bestille varer til i morgen, er blevet låst inde i boxen, og nu skal eleverne hjælpe med at få boxen op, så de kan få ingredienserne til handies i morgen i madkundskabstimerne.
Introen overleveres mundtligt til eleverne.
Boxen er fremme og det er nu bare om at komme i gang.
Denne bog er sammensat af mange forskelligfarvede geometriske figurer, der alle har et nummer.
Farver og former kan således anvendes til at lave en talkode med.
Du kan hente bogen her.
Når du har printet (og evt. lamineret), så skal hver af siderne inde i bogen klippes op i 4 dele, så man kan bladre i 4 sektioner. Du kan se et eksempel på det her.
QR-koden her linker til en video med bandet OK GO.
I slutningen af filmen (3:33), bliver bandmedlemmerne overhældt med maling.
Find farverne i den rigtige rækkefølge i "Min bog om geometriske former" - så findes talkoden til en hængelås.
Du kan hente filen med QR-koden her.
Der er 2 udgaver - overvej om dine elever skal have den første eller den anden... eller brug den anden som et hint.
På det udrullede ark i kuglepennen er markeret en kode til en trecifret hængelås.
Den anderledes kuglepen har jeg fået i forbindelse med et messebesøg - så hold øjnene åbne.
Igen skal "Min bog om geometriske former" anvendes.
I bogen er der på nogle af siderne tegnet ovenpå nogle tegninger, så de viser nogle geometriske figurer.
Slå op på figurerne i den rækkefølge, de fremkommer i bogen, og koden kommer frem (3-9-4-8).
Forud for løsning af denne opgave skal lygte og bogen findes (samt evt. batterier til lygten, der kan være låst inde).
Denne kode løses ved at finde de 5 stykker papir. Sætte dem sammen i rigtig rækkefølge. Udfylde de manglende bogstaver (K-D-C-K-C).
Du kan hente filen her.
Eleverne finder de tre papirstykker, som sættes sammen i rigtig rækkefølge.
Brøkkodebryderen skal gerne lede eleverne på vej, så de kan knække koden, som i dette tilfælde er:
FIND EN NØGLE PÅ EN LAMPE
Nøglen låser pengekassen op - og deri ligger den lille uv-lygte.
Hent arket med brøkerne her.
Hent brøkkodebryderen her.
Skemaet (vist på billedet tv.) er en kodebryder til bogen, som også er placeret i klasseværelset.
S: side
L: linje
O: ord
B: bogstav
Første ledetråd er altså side 85, 8. linje, 6. ord - og endelig 1. bogstav.
Denne kode giver de 5 bogstaver til en hængelås.
Jeg har lavet 2 udgaver af denne. En med en baggrund, der giver en lille ledetråd til, hvad tabellen relaterer til - og en helt uden baggrund.
Du kan se begge her - her finder du også begge ark i en helt tom udgave, så du let kan skrive dine egne tal ind i.
I lokalet skal eleverne finde slikposerne og en "kodelæser".
Poserne placeres i rigtig rækkefølge og deres numre giver en kode til en hængelås med tal.
Du kan hente slikposer og forslag til kodesammensætninger her.
Eleverne skal finde 4 transparenter og 1 ark med fire brøker, der er afbilledet grafisk.
Når brøkerne på transparenterne placeres ovenpå den tilhørende tegning (indenfor det markerede rektangel), vil der fremkomme en kode, der bliver vist via bogstaver og pile.
Klip gerne transparenterne ud så de ikke er regulære i formen.
Hent filen her - print side 2-5 på transparenter.